Nathanael Filskov suser afsted ved EPT Tallinn

Den sidste dansker ved dette års EPT Tallinn Main Event kører derudaf og modstanderne får ikke mange chips forærende af den dygtige danske pokerspiller Nathanael Filskov.

Gode muligheder for et finalebord

Selvom at Nathanael er sidste dansker i turneringen ser mulighederne for deltage ved finalebordet med danske øjne ganske fornuftig ud. Således har den unge fredrikshavner langsomt men sikkert fået pumpet sin stack op i imponerende 523.000, det gør ham på nuværende tidspunkt til indehaver af en flot fjerdeplads i den samlede stilling.

Nathanael udtaler således at mange af de nuværende spillere i turneringen er meget påvirkede af at boblen er kommet tæt på, og således mangler der kun at ryge to mand ud af turneringen før danskeren og de øvrige tilbageværende deltagere er sikret en check på €6.350. Ikke en dårligt gevinst som for Nathanael som har kvalificeret sig til turneringen gennem PokerStars og derved indtil videre kan se frem til et pænt afkast af hans investering.

Selvom €6.350 kan lune i enhver spillers budget, så er præmiefordelingen ved finalebordet en del højere og således kan vinderen af EPT Tallinn hæve intet mindre end €400.000 eller hvad der svarer til 2.980.000 danske kroner efter dagens kurs.

Præmieudbetaling for finalebordet er således

1. €400.000
2. €250.000
3. €160.000
4. €120.000
5. €80.000
6. €63.000
7. €47.000
8. €32.000
9. €25.000
10. €25.000

Vi venter spændt på at se hvad resten af Dag 3 samt Dag 4 kan byde på for den danske pokerspiller, forhåbentlig kan vi se frem til et finalebord med Nathanael lige så godt kørende som han har været de sidste 2 dage.